| Mobiltelefoner |
OBS ! Fra 1. juli 1998 må man kun bruge "handsfree" biltelefoner |
Hvilke mobiltelefoner er omfattet af forbudet? Forbudet omfatter kun MOBILTELEFONER i almindelig forstand. Det gælder for mobiltelefoner som anvendes over NMT- eller GSM-mobiltelfonnettene. De landmobile radioanlæg, der anvendes af bl.a. politiet, redningsberedskabet, taxiselskaber og andre samt walkie-talkies m.v. er ikke omfattet af forbudet. |
Hvilke former for monteringsudstyr m.v. er påkrævet? Forbudet gælder håndholdte mobiltelefoner. Lovlig anvendelse af en mobiltelefon under kørsel kræver derfor, at mobiltelefonen er placeret i et særligt monteringssæt. Monteringssættet skal som minimum bestå af en holder, som er fastmonteret i køretøjet, og hvori mobiltelefonen kan placeres og fikseres under kørsel. Der stilles i øvrigt ikke krav om anvendelse af f.eks. taleaktiverede mobiltelefoner, mikrofon, separat højtaler, headset, øresnegl m.v. Anvendelse af suplerende udstyr af den nævnte karakter vil dog ikke være i strid med færdselslovens bestemmelser, medmindre udstyret er beregnet til at holde i hånden under kørsel. |
Lovlig anvendelse af mobiltelefoner under kørsel. Det vil være tilladt at tale i en fastmonteret mobiltelefon under kørsel. Det vil endvidere altid være tilladt at foretage almindelig betjening af en fastmonteret mobiltelefon under kørsel, som f.eks. at taste et telefonnummer og besvare opkald. |
Overtrædelse af forbudet. Overtrædelse af forbudet vil i henhold til Rigsadvokatens tilkendegivelser kunne straffes med en bøde på 300 kr. |
A1 Køreskolen
Arne Skovsgaard
Kirkevej 10
7130 Juelsminde
Tlf. 75693477